Hold
Kadet – U14
kadet - u14
Vi begynder langsomt at introducere konkurrenceelementet i sporten, og spillerne begynder at forstå de taktiske aspekter i højere grad end tidligere, men vores primære fokus er stadig sammenholdet, legen og glæden ved sport.
Alle spillere får stadig træning på samtlige positioner, men til kampene begynder vi i højere grad at placere spillerne på udvalgte positioner ud fra kropsbygning og sportslige styrker.
Til træning bruger vi hver gang tid på opvarmning og grundlæggende motoriske øvelser. Vi vil forbedre vores balance og kropsstyrke så vi kan blive gode amerikanske fodboldspillere. Vi træner alle de grundlæggende teknikker, med særligt fokus på korrekt tackleteknik og spillernes sikkerhed, og begynder at arbejde med mere komplicerede øvelser.
I Kadet-rækken er der ikke en turnering eller liga som i mange andre sportsgrene, men i stedet en række af stævner og kampdage hos de forskellige klubber, hvor der spilles på kryds og tværs. Der bliver ikke talt point eller kåret en vinder, men hvert år kåres Årets Kadet Klub.
Det kan være forvirrende at starte på noget nyt. Derfor har vi samlet en masse information om amerikansk fodbold og Amager Demons i vores Forældreinfo. Tryk på knappen “Læs Mere” herunder.
TRÆNING
Tirsdag & Torsdag 17.30 – 19.00
Gemmas Alle 41, 2770 Kastrup
KONTINGENT
250 kr./måned
Opkræves 1. januar & 1. juli
KONTAKT
Jacob Udengaard
ungdom@amagerdemons.dk
27513018