Amager Demons' historie.

Historien om Amager Demons startede i efteråret 2002, da en lille gruppe af dedikerede NFL fans, besluttede sig for at danne en amerikansk fodboldklub på Amager.

Der var allerede flere tilbud i Københavnsområdet, men det var alle etablerede klubber, og ideen var at skabe noget nyt på Amager. At bygge noget op fra bunden, hvor nye spillere kunne lære spillets regler, i et tempo hvor alle kunne følge med.

Der var ikke langt fra tanke til handling, og der blev hurtigt arrangeret fællestræninger for alle de interesserede.

De første træninger foregik på Skottegårdsskolen i Kastrup, og det var en af landets bedste trænere, Kim Éwe, der stod for at sætte spillerne ind i de mest basale teknikker. Alle lavede de samme øvelser, der var endnu ikke nogen der spillede en bestemt position. Det handlede om at blive fortrolig med bolden og bevægelserne, og der var heller ikke noget der hed skulderbeskytter eller hjelm.

Det stod dog hurtigt klart at interessen var stor, og pludselig var der over 20 spillere til træning, og gymnastiksalen begyndte at føles en smule trang.

Med hjælp fra Tårnby Kommune, fik klubben tildelt en udendørs træningsbane på Pilegårdsskolen i Tårnby. Det var nu Henrik Henriksen der trænede de unge Dæmoner, og det begyndte efterhånden at ligne en rigtig amerikansk fodboldklub. Holdet bestod stadig af overvejende helt nye spillere, men der var også en lille håndfuld erfarne folk, der var mere end villige til at lære fra sig. Men der manglede jo stadig noget. De fleste havde intet udstyr, og kampe var der ingen af. Man savnede at komme i gang med at spille rigtig football.

I løbet af 2003 kom der dog for alvor skub i tingene. Klubben fik en ny træner, Kenneth Laursen, som havde store ambitioner for holdet. Inden længe blev der arrangeret køb af udstyr, spillet træningskampe, og trænet fast to dage om ugen. Spillerne var nu begyndt at træne mere specifikt på enkelte positioner, og i det hele taget blev der gået mere struktureret til sagen.

Amager Demons begyndte at spille kampe i DAFF's begynderrække for nystartede klubber, Boblerrækken. Det var 7 mandsfodbold, og nogen egentlig turnering var der ikke tale om, nærmere en række "træningskampe" mod andre hold på samme niveau. Der var et stort boom i amerikansk fodbold på dette tidspunkt, så det var ikke svært at finde modstandere.

Efter sæsonen stod det klart at holdet var modent til at tage skridtet fuldt ud, og tilmelde sig en rigtig turnering. Størstedelen af holdet havde dyrket sporten i under 1 år, men der var en helt speciel gejst blandt spillerne, som jo havde været med til at starte projektet op fra bunden, og alle kunne se at det kunne drives langt videre.

I 2004 spillede Amager Demons så sine første kampe i 2. division, som på dette tidspunkt var 9 mandsfodbold.

Det viste sig dog hurtigt, at der var langt fra at spille 7 mod 7 i Boblerrækken, og til at spille 2. division mod andre etablerede klubber. De første kampe bød således på sviende nederlag, men også på en utrolig udvikling, og stille og roligt fik Amager Demons kæmpet sig op i tabellen, og endte med at overraske alle ved at spille sig hele vejen til finalen i klubbens allerførste rigtige sæson.

Finalen blev desværre tabt med et enkelt touchdown til Sønderborg Patriots, så klubben måtte "nøjes" med en sølvmedalje. Til gengæld var der ikke længere nogen der var i tvivl om hvem Amager Demons var, og tilstrømningen af nye spillere til klubben var enorm. Det betød at der nu var en god blanding af helt nye spillere, og erfarne kræfter der var kommet til fra andre klubber. Desuden begyndte en del unge spillere at vise interesse for sporten, og det lykkedes at samle nok spillere til at danne et U19 hold. Klubben var for alvor blevet sat på landkortet.

Tårnby kommune måtte også sande at klubben var i rivende udvikling, og tildelte derfor en bane ved Amagerhallen, som nu blev klubbens nye trænings- og kampbane. Det var et stort skridt for klubben, som nu havde langt bedre faciliteter end tidligere. Desuden var banen kun til brug for Amager Demons, og altid streget op til amerikansk fodbold. Der blev senere anskaffet en container til klubbens udstyr, ligesom Amagerhallen stillede flere lokaler til rådighed til opbevaring og kontor m.m..

2005 markerede en helt ny æra i Amager Demons historie. Klubben var på lidt over et år, gået fra at være en håndfuld hyggespillere, til nu at markere sig som en af de bedst organiserede klubber i Danmark. En aktiv og hårdtarbejdende bestyrelse sørgede for masser af låneudstyr og kampuniformer, og klubben blev konstant promoveret som stedet hvor alle nye spillere kunne føle sig velkommen og let indgå i fællesskabet.

Bestyrelsens holdning var et klart udtryk for den generelle holdning i truppen. Fællesskabet var altid i højsædet, og der blev brugt lige dele tid på hård træning og socialt samvær.

Det viste sig at være den helt rigtige opskrift på succés; Amager Demons seniorhold gik ubesejret igennem sæsonen og vandt ligeledes finalen mod M.O.T. Maniacs fra Varde, hvilket betød oprykning til landets næstbedste række, 1. division.

2006 startede som lyn og torden med en sejr over Copenhagen Towers, der blot året forinden havde spillet i National Ligaen, landets bedste række. Men træerne voksede ikke ind i himlen. 1. division var en stor omvæltning, og modstanderne var langt bedre end man havde været vant til. Det blev til mange og store nederlag i både 2006 og 2007. Klubben havde svært ved at hæve niveauet på banen, og lå konstant i bunden af tabellen.

Efter sæsonen 2007 besluttede Kenneth Laursen efter fire år at stoppe som træner. De mange skuffelser fra de seneste par år, havde tyndet noget ud i truppen, og det var svært for alle at finde motivationen til at blive ved. Heldigvis gik det godt for U19 holdet i samme periode, så der var aldrig tvivl om klubbens overlevelse.

Til sæsonen 2008 stod Amager Demons derfor med et trænerproblem, men heldigvis kunne bestyrelsen rekruttere internt, og dermed stod tidligere offensive coordinator Christoffer Knudsen pludselig i spidsen for seniorholdet. Desværre fortsatte den dårlige stime, og 2008 blev en sælsom gentagelse af de foregående år. På den positive side, var der nu kommet så meget gang i ungdomsarbejdet, at klubben havde nok unge spillere til at tilmelde et U16 i DAFF's turneringer.

Det var tydeligt for alle i og omkring klubben, at hvis der fortsat skulle være et seniorhold i 1. division, så skulle der ske noget drastisk. Mange spillere havde forladt klubben de seneste tre år, og endnu flere gik med tanker om at stoppe.

Heldigvis havde bestyrelsen arbejdet hårdt i kulissen på at skaffe et godt trænerteam, der kunne bringe klubben ud af det sportslige dødvande, og kulminationen på dette arbejde blev ansættelsen af Jesper Torstensson som ny træner. Jesper havde mangeårig trænererfaring fra Herlev Rebels, både som junior- og seniortræner, og det var tydeligt fra start, at Jesper kunne bidrage med en masse, både sportsligt og organisatorisk.

Trænerskiftet satte virkelig gang i hjulene igen, og da Amager Demons i 2009 gik på banen til den første kamp i sæsonen, var det et forandret hold der trådte ind på grønsværen. Mange af de gamle spillere genfandt glæden og entusiasmen fra de første år, og klubbens mange nye spillere sprang med på vognen. Det var igen blevet sjovt at spille amerikansk fodbold, og det viste sig både til træning og kamp.

For første gang i flere år, vandt holdet flere kampe end de tabte, og med nød og næppe endte man i slutspillet. Det betød at man lige pludselig ikke længere var bundprop i divisionen, men nu skulle kæmpe om oprykning til det forjættede land, National Ligaen. Slutspillet endte dog med to nederlag, men alligevel havde 2009 været en succés udover al forventning.

Klubben kunne desuden endnu engang udvide ungdomstilbuddene, denne gang med et U13 hold, så der nu var en mulighed for at spille amerikansk fodbold på Amager, uanset alder.